Vælg en side

Velkommen til Ho Strik

Som du nok vil opdage – så er jeg ikke som andre garnbutikker.
Ho Strik har fokus på garn – godt garn. Jeg er meget kræsen i mit valg af garn. Vi skal bruge mange timer på at strikke, så garnkvaliteten skal være i orden.
Isager garn, er mit hjertebarn, de har de lækreste garner, og rigtigt gode kvaliteter. Jeg har alle kvaliteter og alle farver, så fuldt sortiment fra Isager, og en masse lækre opskrifter – både på dansk, tysk og engelsk.
Hjelholt Uldspinderi leverer rigtige uldgarner, lavet på et lille spinderi på Fyn, så du får det gode håndværk.
Rowan er kvalitetsgarn, som vi har kendt i mange år, vi ved at det er gode garner. Jeg har de mest populære og nogle af de nye lækre garner som kommer hvert år. Mange hæfter på engelsk og Tysk – som også er oversat til dansk.

Derudover, finder jeg sjove og spændende garner fra mange andre firmaer – her ændrer garnerne sig jævnligt, så der vil hele tiden være nye kvaliteter. Fx fra: Fyberspates, Yarntelier, Karen Noe & Gepard.

Opskrifter

Opskrifter er altid svært, de findes overalt på nettet, både gratis og til små penge. Jeg har valgt nogle designere ud, som laver lækre opskrifter, og som kan bruges til de garner jeg har. Hyggestrik, Lavendels Design, Petit Something, Oenling, Strikkesalonenen, Sidsel Sangild, er bare nogle af de designere jeg har opskrifter fra.

Vejledning

Hos Ho Strik, får du vejledning til at finde det rette garn, til din opskrift, så vi rammer der resultat du gerne vil have. Jeg sælger dig ikke ”katten i sækken”, for det gavner ingen. Jeg går meget op i kvaliteter, og at de er laves rigtigt og så miljøbevidst som muligt. Vi skal bruge trøjen i mange år, og bruge mange timer på arbejdet.

Tilbehør

Knapper og strikkepinde har jeg et stort udvalg i. Jeg har pinde fra Addi, Pony Perfekt, gode bambuspinde, Knit Pro, rosentræ. Tilbehør fra Clover, Pony og Prym.

Gepard Garn har et stort udvalg i lækre garner og tilbehør. Jeg har valgt det bedste ud, lækre garner i uld/silke og cashmere.

I butikken i Ho, er der rigtig mange modeller, så du kan mærke garner, og prøve modeller inden du bestemmer dig for model og garn.

Åbningstider denne uge

For ikke at køre forgæves, er det vigtigt du tjekker åbningstiden. Jeg er kronisk smertepatient, og har derfor ikke åbent som alle andre butikker. Her på siden ser du åbningstiderne i den uge vi befinder os i. Selv om åbningstiden falder på en helligdag, er der åbent – hvis ikke andet er angivet.

Tirsdag

Dienstag / Tuesday

13.00 – 16.00

Fredag

Freitag / Friday

13.00 – 16.00

Søndag

Sonntag / Sunday

13.00 – 16.00

Åbningstider i de kommende uger

Klik på Discover Denmark – så ser du åbningstiderne, og kan se evt ændringer i fremtidige uger.

Der er fx ændrede åbningstider i forbindelse med min egen ferie, Fanø Strikkefestival og julen.

Ho Strik

Hovej 21,
6857 Blåvand

Telefon +45 7527 5403

Ho Strik = Strik for livet
Ho Strik · Hovej 21 · Ho · 6857 Blåvand
Tlf. +45 7527 5403 · info@hostrik.dk