Vælg en side

Ho Havn – kører du ned til, lige overfor Ho Kirke.

Ho Havn er en del af Nationalpark Vadehavet, Hunde føres i snor og må ikke løbe frit omkring. Det er ikke tilladt at overnatte ved Ho Havn.

Ho Havn fik i 2015 en ny bro, hvor du kan fiske krabber fra, sætte din kano i fjorden eller ligge til med din båd. Samtidigt fik vi en helt ny toiletbygning i Ho, hvor der også er bruser og opladningsmuligheder og skab du kan løse dine ting ind i.

Ho Havn her en flot udsigt over til Marbæk, og går du derned om aftenen, kan du se Esbjergs flotte skyline.

DU kan også her, se vandets kræfter i en lille vesten”storm”, vandet kan stå helt op til knækket, hvor du kører forbi det sidste hus på venstre hånd. Her kan højvandet være forsinket, da vandet først skal rundt om Skallingen, og ind i Ho Bugt, før vandet stiger. Oplever du at være i område med flere dages blæst fra Sydvest, og er det så også fuldmåne – så har du muligheden for at opleve oversvømmelse af markerne mod Ho Bugt.

Min morgentur går ofte mod Ho Havn, da det er befriende at stå og se, solen stå op. I vinterhalvåret er der tit en smuk solopgang. I foråret ser du mange fugle og hører livet.

Ho Havn / Ho Bugt – eller bare fjorden, kært barn har mange navne, men møder du en lokal, så vil vi nok bare sige “ned til Fjorden”