Vælg en side

Ho Klitplantage, er et stort område med skov, hvor der er et utal af Stier rundt.

Desværre har Naturstyrelsen ikke ligefrem vedligeholdt pælene du skal følge, men på Naturstyrelsens hjemmeside, kan du downloade foldere med stierne. Jeg ville gerne linke, men de flytter indimellem rundt, og der bliver lagt nye ind, så derfor har jeg valgt, du lige selv skal søge, så der ikke er et tomt link til det.

Jeg bruger selv skoven meget, og elsker freden og roen. Der er ture rundt i alle mulige længder, desværre er det ikke sådan at hver farve har en bestemt længde, rød kan godt være kort det ene sted, og lang et andet sted i skoven. Men med Google maps, kan vi jo nå langt. Det er absolut turene værd, at gå rund i vore skov, som både byder på plantet skov, og også mere vild skov, og nogle steder næsten helt eventyragtig skov.

Du kan komme til stierne ved at holde på p-pladsen på Tane Hedevej. Eller du kan køre ud mod Skallingen, der er der p-pladser på begge sider af vejen, og alle steder er der gode traveture ud fra.

Nogle dele af Ho Klitplantage, er privatejet.