Vælg en side

Kører du gennem Ho, og fortsætter lige ud, gennem skoven syd for Ho. Så kommer du til vores store naturområde og halvø Skallingen.

Skallingen er fredet og der må ikke komme hunde – heller ikke som passager i bilen.

Højvande: du skal være opmærksom på, at du skal holde øje med højvande. Når der er de rigtige forhold i vind, vejr og måne, stiger vandet op over vejen, og du kan ikke kommer tilbage til fastlandet igen. Det ville ikke være sjovt, at skulle sidde på Skallingengen en højvande over, hvis det både blæser/stormer. Da Skallingen ligger som den gør, kan højvandet kommer forsinket, da vandet kommer ind, via Ho Bugt, og ikke vesterhavet.

Skallingen er en fredet halvø, som i dag drives at Naturstyrelsen. Om sommeren passer hyrden ca 700 køer, som græsser Skallingen af fra maj til oktober. I starten af maj, kan man – hvis man er i god tid, se køerne blive sluppet fri. Når man  kærer, cykler eller går ud på Skallingen, vil man være mellem køerne, og somme tider, må man lige holde tilbage, indtil en flok har krydset vejen.

Stranden på Skallingen er en dejlig rolig strand, da den ikke ligger stik nord/syd, er der mere fladt, og mere tilgængeligt for børnefamilier. Cykler du ud til Skallingen, er der ca 6km til den første parkeringsplads. Vælger du tage turen til Hyrdehuset er der ca 8km – målt fra Ho  – Thomas Langehaven. Man kan gå helt til Skallingende, det er en meget flot tur på 4km hver vej, hvis du parkerer bilen ved Hyrdehuset/madpakkehuset.

På Skallingen, er det naturen der bestemmer. Klitterne mod vesterhavet flytter sig, og der kommer huller i klitrækken. Derfor er vandets bane mere uforudsigeligt, og kan giver oversvømmelser, når man ikke lige venter det.

Madpakkehuset på Skallingen, var førhen Hyrdens hus. Min mand Søren, har levet en stor del af sin barndom i huset, da Hans far, Karl Egon, var den sidste Hyrde på Skallingen – mens Skallingen endnu var privat eget. I 2002, blev Hyrdehuset renoveret, og det fungerer i dag som Madpakkehus, og der er en udstilling med Skallingens historie, inde i huset. Så medbring madpakken, og tag et hvil i den flotte natur.